Om os

En kort baggrund for, hvordan vi kom i gang med at lave disse årlige ture til løbsaktiviteter i Tyskland.

Det startede i foråret 2003, hvor en stor flok klubmedlemmer i Skagen OK og Motion var blevet enige om at lave en tur til Hamburg Marathon. Vi endte med at blive 30 medlemmer, og der blev indhentet tilbud fra Nilles Busser på turen.  Et af kravene til Nilles var, at turen skulle være med os som henholdsvis chauffør og ”servicemedarbejder” – det var mens Per stadig var ansat hos Nilles. Kravet blev opfyldt, vi kom af sted, og det blev en rigtig god tur.

Efterfølgende løb rygterne om vores tur, og vi blev opfordret til samme efterår at lave en tur til Berlin Marathon.  Som sagt så gjort, og vi endte med en bus også med omkring 30 løbere, nu fra flere forskellige nordjyske klubber. Igen en fin tur, men pointen her er, at  i Berlin mødte vi Jørgen Ole fra Fyn, som vi et par år tidligere havde mødt sammen med en masse andre friske fynboer, da vi deltog i Marathon Travels ”Aktiv ferie” i Frankrig.  Jørgen Ole opfordrede os til at sende en indbydelse til Fyn, hvis vi arrangerede flere ture.

I 2004 forsøgte vi os derfor igen, der blev arrangeret tur til Brocken Marathon i Harzen. Indbydelsen blev skippet til Fyn, og så kom der ellers gang i tilmeldingerne. Vi havde næsten fuld bus, og det har vi stort set haft siden. Så vores erfaring er, at en kombination af jyder og fynboer er en rigtig god coctail. Der går konkurrence både i løb og i, om der er flest tilmeldte jyder eller fynboer, og vi har det fantastisk sjovt sammen, mens snakken går på kryds og tværs.

Efter Harzen turen stoppede Per som buschauffør og fik arbejde hjemme i Skagen. Vi var blevet gift om foråret og ville godt have mere glæde af hinanden i hverdagen.  Men den årlige efterårstur var jo gået os i blodet, så vi arrangerede endnu en tur i 2005, denne gang til Amsterdam. Det blev så første gang, vi havde en anden chauffør fra Nilles til at køre for os, dog med Per som ”2. pilot”, og han liver så gevaldigt op, når han får lov at rykke lidt i rattet og mærke, at han kan endnu!

Siden er det blevet til mange andre dejlige steder, og forhåbentlig bliver det til flere gode ture fremover. Så længe vi kan fylde en bus med glade mennesker, så gider vi blive ved med at arrangere, og vi nyder det mindst lige så meget som alle deltagerne.

2016: “Alting har en ende”, og “man skal stoppe, mens legen er god” – alt sammen kloge ord, men det var svært at tage beslutningen, for vejen dertil var brolagt med fantastisk dejlige ture!  Men dette år valgte vi at gøre alvor af det, selv om det var vemodigt at sige farvel og på gensyn på denne vores 15. tur – det var jo velvidende, at det sagtens kunne ske, der var nogen vi aldrig så igen. Vi har knyttet bånd til – og mellem så mange dejlige mennesker, og vi håber, de bånd aldrig må briste. Tak for jeres måde at være på.

                                     Lene og Per