Magdeburg

Magdeburg – Den grønne domkirkeby ved Elben.

Magdeburg nævnes første gang i dokumenter i 805. I dag er byen hovedstad i delstaten Sachsen-Anhalt og rummer en overraskende mangfoldighed af vidnesbyrd om sin omskiftelige historie. Indbyggertallet i Sachsen-Anhalt er 3 mill, hvoraf de 275.000 bor i Magdeburg.  Den kulturelle arv og flere historiske bygninger sætter deres præg på bybilledet ligesom de enorme bygningsværker, der blev opført som led i den socialistiske byplanlægning. Byen var allerede på Karl den Stores tid et vigtigt knudepunkt for flere handelsveje.

Byen ved Elben har i løbet af sin omskiftelige historie oplevet flere alvorlige ødelæggelser, først under 30 års krigen, hvor byen blev stormet af kejserens tropper og brændt ned. Under 2. verdenskrig blev Magdeburg bombet til aske, og der er derfor kun få historiske huse tilbage. Byen har dog også oplevet flere blomstringstider, som endnu i dag sætter tydeligt præg på det rigt varierede bybillede. De overleverede arkitektoniske vidnesbyrd fra alle stilistiske epoker, som fx kejserdomkirken og Vor Frue-klosteret (Unser Lieben Frauen), erindrer om forgangne tiders pragt og rigdom i den tidligere kejserby.

13_800x600      10_800x600

 1. Den gotiske kejserdomkirke

Magdeburgs domkirke Skt. Katharina og Mauritius troner majestætisk på domkirkeklippen. Kirken blev grundlagt af kejser Otto den 1.  allerede i 900 tallet, men senere brændt ned. Den nuværende kirke blev påbegyndt sidst i 1200 tallet, men først færdiggjort 300 år senere. Den er bygget på ruinerne af den gamle kirke. Det er den ældste gotiske kirkebygning i det tysktalende område. Sammen med det kejserlige Pfalz under Otto dannede domkirken centrum i det såkaldte ”tredje Rom”. Da Otto 1. døde i 973, blev han lagt til hvile i den gamle kirke. I den nuværende kirke findes en sandstensskulptur af Otto den 1. og hans hustru Editha – skulpturen er fra ca. 1230.

 2. Kloster Unser Lieben Frauen (Vor Frue-klosteret).
Det smukke Vor Frue-kloster (Unser Lieben Frauen) er en af de vigtige grunde til, at delstatens hovedstad også har fået det kærlige tilnavn ”perlen på den romanske stils vej”. Vor Frue-klosteret ligger direkte op til domkirkepladsen på nordsiden. Det er byens ældste bygningsværk og et at de vigtigste romanske anlæg i Tyskland. Den tilhørende kirke er restaureret efter 2. verdenskrig og fungerer som koncertsal.

3. Den Grønne Citadel, beliggende i den indre by, er designet af Fridereich Hundertwasser og er færdiggjort i 2005. Det er det sidste projekt, han designede før sin død. Der er indvendige gårde med springvand. Fra ingen af vinduerne kan man se 2 vinduer med samme form. Taget er for det meste dækket af græs – deraf navnet. I stueetagen er der flere butikker, café og restaurant samt et lille teater. Ellers er størstedelen af bygningen indrettet som boliger.

4. Alter Markt med Magdeburger Reiter (Magdeburg-rytteren)
Foran rådhuset på Alter Markt står byens kunsthistorisk vigtigste seværdighed, der stammer helt tilbage fra 1240. Magdeburg-rytteren (Magdeburger Reiter) regnes for at være den ældste fritstående rytterstatue fra tiden efter antikken på tysk jord. Figuren foran rådhuset er dog kun en kopi fra 1966, originalen kan besigtiges i byens Kulturhistoriske museum.

Det barokke rådhus, Alter Markt, er bygget over resterne af en tidligere bygning, der forsvandt i 30 års krigens ødelæggelser. Rester af det oprindelige byggeri kan ses i Rådhuskælderen.

5. Johanniskirche som mindesmærke for 2. verdenskrigs omfattende ødelæggelser. Udsigt over Magdeburg og Kathedralen fra Johanniskirches tårn.

6. Kathedralkirche St. Sebastian. Grundlagt i 1015 af ærkebiskop Gero. Dele af kirken brændte i 1188 og 1207. I første halvdel af det 14. århundrede påbegyndtes en opbygning i den gotiske stil, som var færdig i 1489.  Under 30 årskrigen brændte kirken ned i 1631, Efter krigen blev kirken genopbygget, og allerede i 1692 holdtes der igen gudstjeneste. Under 2. verdenskrig blev kirken igen ødelagt ved luftangreb. I årene 1953 til 1959 og 1982 til 1991 fandt omfangsrige restaureringer sted.

7. St. Petri og Wallonerkirche. I den nordlige del af Altstadt ligger 3 kirker på rad og række – Magdalena Kapellet, St. Petri og Wallonerkirken, der tidligere var Augustinerklosterkirke. Ikke langt herfra ligger en rest af den tidligere bymurs nordøstlige hjørne Lukasturm, hvor kejsertropperne trængte ind i byen under 30 års krigen.

8. Årtusindtårnet. Årtusindtårnet (Jahrtausendturm) i Magdeburg i Elbauenpark blev opført i 1999 i anledning af, at den årlige tyske haveudstilling fandt sted her. Med 60 meter er det Tysklands højeste træbygning. Det var i sin tid vartegn for haveudstillingen, men tårnet har ikke mistet sin fascination og det giver stadig den besøgende en interaktiv tidsrejse og en udstillingsoplevelse på samme tid. Intet andet sted er det muligt på fem udstillingsniveauer at møde forskere og opfindere, som har ændret verden i løbet af de sidste 6.000 år og som har været med til at flytte menneskeheden.

9. Kulturhistorisk Museum
Åbnet i 1906 og har til huse i en bygning tegnet af Wien-arkitekten Friedrich Ohmann. Her findes en samling kunst og kunsthåndværk og præsenteres de mest betydningsfulde ”gamle fund” fra Magdeburgs byhistorie.

10. Lukasklause med Otto von Guericke Museum. Udstillingen omfatter  historiske oplysninger og dokumenter og nye eksperimenter, for det meste for afprøvning og demonstration.

Skibselevator Rothensee.

Det er verdens største skibshæveanlæg og blev taget i brug i 1938.

Gennem Rothensee forbindelseskanal var skibselevatoren i 63 år nåleøjet mellem Mittellandkanal og Elben.

Skibselevator Rothensee klarer gennemsnitligt en højdeforskel på 16 meter. Sænkningen er 85 m lang og 12 m bred og vejer 5400 tons. Ved fire fast stående spindler bliver lasten trukket op og ned..

Sænkningen hviler på to bærestilladser, under hvilke der befinder sig to gigantiske stål svømmere. Disse svømmer i den 70m dybe skakt og sørger for den nødvendige opdrift – kæmpekonstruktionen „svæver“…

Da skibselevatoren kun kunne hæve skibe på op til 82 meters længde,  blev der senere bygget en sluse parallelt hermed.  Schleuse Rothensee blev taget i brug i 2001.  Ved siden af har man bygget et tårn ”Schleusenturm”. Bestiger man tårnet, har man en fantastisk udsigt over sluser, skibselevator, vandkrydset og omgivelserne.

Med lidt held kan du også herfra opleve et skib i slusegennemgangen. Mens vandmasserne  sprøjter, bliver princippet i  slusen tydeligt – ved siden af det 190m lange slusekammer er der opsamlingskar, i hvilke 60% af vandet bliver holdt tilbage og bliver genanvendt ved den næste slusegennemgang.

Doppeltslusen Hohenwarthe.

Sluse Rothensee er enorm – men på den østlige Elben side er der et endnu større anlæg! Her er der to store slusekamre ved siden af hinanden.

Ved opstigningen til enden af Mittellandkanal ser vi lige ned i slusekammerets gabende afgrund: Ned til Elbe-Havel-Kanal er der en højdeforskel på 18,55m, lige så højt som et 7 etagers hus!

Hjertet af vandkrydset er  Wasserstraßenkreuz:  Sænknings broen, hvor Mittellandkanal går over Elben.

Her står man ved den største stålbygningskonstruktion i Europa og med en længde på 918m er det den længste kanalbro i verden! Kanalbroen blev indviet i 2003.

Under Sænknings broen: Med 156 000 tons stål og vand oven over hovedet får man en mærkelig følelse – men man behøver ikke frygte, bygningsværket er jordskælvssikret…

Løbeturen dagen efter udflugterne bragte os rundt til mange af de ting, vi havde set og var desuden en flot tur langs kanalen. Alt var veltilrettelagt.