Harzen 2004, 2007,2015

Harzen 2015.

Ja, så blev det nok en tur til det skønne efterårs Harzen. Her en lille beretning fra turen.

Torsdag:

Afgang fra Skagen og opsamling nedover. Pause ved Otto Duborg. Kage/kaffepause undervejs. Ankomst til hotellet ved 18.30 tiden. Indkvartering og spisning på hotellet kl 19.

Fredag:

Morgenmad på hotellet. Afhentning på hotellet kl. 9.30 af det lille turisttog (Bimmelbahn). Vi blev kørt op til slottet, og der var vældig fint deroppe. Desværre noget diset, så ingen udsigt. Men den slags vejr er jo Gajol vejr, så Per havde noget i tasken. Alle deltagerne fik lært Skagen OK og Motions skålesang – Havet omkring Danmark. Vi gik fra slottet og ned til byen igen.

Resten af dagen var til fri disposition. Der blev spist frokost diverse steder, nogen fik is eller kaffe og kage. Fra kl. 14 var der åbent for afhentning af startnumrene på Rådhuset. Enkelte havde ikke fået sig meldt til og fik også det klaret, nogen fik ændret løbsrute osv. Per og jeg fik udleveret nøglekort til bommen for næste dags parkering.

Forretninger og indkøbscenter blev besøgt. Aftensmad på hotellet kl 19. Hygge og klargøring til strabadserne næste dag.

Lørdag:

Morgenmad på hotellet og afgang til løbsaktiviteterne kl 7.30 fra hotellet for dem, der ville med bussen. En del valgte at gå derud lidt senere. Vi fik bussen parkeret på den anviste plads, så den kunne bruges som base. Løbsaktiviteter til hen på dagen. Alle kom i mål uden ret mange skrammer. Da sidste kvinde var i mål, kørte bussen tilbage til hotellet – nogle af de seje var gået hjem.

Champagnemøde på vores værelse/gangareal kl 18. Spisning på hotellet kl. 19 og aftenhygge. Nogen blev som vanligt ved lidt længere end andre, enkelte forsøgte at tørlægge hotellet. Lykkedes vist ikke.

Søndag:

Morgenmad på hotellet og afgang til heldagsudflugt fra hotellet kl. 8.30.

Der havde været mange gætterier på, hvad vi ville vise dem i år, men vi havde valgt, at det skulle være en overraskelse, og ingen gættede rigtigt. Vi lovede bare, at de skulle se både noget flot, noget stort og noget sjovt.

Det flotte kom først. Panoramamuseum ved Bad Frankenhausen. Vi fik oplevet kulturforskellen mellem en kedelig parkeringsplads, nogle forfaldne bygninger, som vi kom forbi og så op til en storslået udsigtsplads med marmor, skulpturer og springvand m.m. Vi gik ind i museet til mere pump og pragt. “Hørebøffer” med dansk tale lå parat til os, og så blev vi af flere vagter vist op af trapperne til det storslåede maleri, som forestiller Frühborgerlische Revolution in Deutschland (fra middelalderen). Olie på lærred, 14×123 m hele vejen rundt i salen fra gulv til loft. I hørebøfferne blev der først fortalt om bagrunden for billedet og arbejdet med det, herefter om de enkelte dele af billedet, så det var let at følge med. Billedet er malet af Werner Tübke i årene 1983-1987, men var bestillingsarbejde fra 1976, så han har brugt nogle år på at sætte sig ind i historien og på at lave en model først.

Efter den oplevelse var der frokost i museets café – schnitzler til alle, og så var det videre til næste overraskelse, noget stort. Ikke langt fra museet nåede vi frem til ¨Kyffhaüser Denkmal”. Vi holdt på den sidste parkeringsplads inden toppen og gik en lille km op til det kæmpestore monument. Det er sat der til minde om Kejser Wilhelm den 1. Selve borgen (Unterburg) blev bygget i 1152. Kejser Wilhelm Denkmal og tårn er først fra 1890. Nogen tog de 248 trin op i tårnet og fik en ekstra flot udsigt med.

Tilbage ved bussen var der kaffe og kage, og så manglede vi kun at se noget sjovt. Vi kørte videre, en del langs den gamle øst/vest grænse og krydsede den også et par gange. Sidste oplevelse var den gamle grænseovergang ved Hohegeiss, hvor en ældre dame har gjort en forretning ud af, at her engang var grænse. Hun har mange spøjse ting i sin butik fra den gamle tid og har også indrettet sin lille café med sjove gamle ting. Udenfor kan man gå op i en lille have, hvor der står en gammel wartburg og andre sjove ting fra den tid. Den gamle grænse gik lige inde bag skoven ved parkeringspladsen. I modsatte ende af P-pladsen som kiosken, stod der en mindesten for en mand, der blev skudt i 1963, da han prøvede at flygte over grænsen, så der var også lidt alvorligt at kigge på.

Så var det hjem til hotellet og spisning kl 19. Hygge og pakning til hjemtur.

Mandag:

Morgenmad på hotellet kl. 6.30, og herefter pakning af bussen. Vi blev lidt forsinkede fra hotellet, da en dørlås var gået aldeles i baglås. Der måtte tilkaldes teknikere, og det endte med, at en vinkelsliber måtte tages i brug, før de sidste kunne få deres håndbagage med sig. Med lidt kø undervejs  nåede vi grænsen og havde stop ved Otto Duborg. Frokost i Sønderjylland med masser af mad. Afsætning undervejs og farvel og på gensyn. De sidste var hjemme i Skagen ca. 22.30.

 

Harzen 2007:

Harzen har i mange år været et populært udflugtsmål for tyske rejsende, men også danske turister fik tidligt øje for bjerglandskabet og de flotte gamle byer i området. I dag er turisme områdets vigtigste erhverv.

Harzen er et område på størrelse med Luxembourg. Området er 400 mill. år gammelt og består af samme klippemateriale som Bornholm.

I det vestlige Harzen er klimaet fugtigt, og de store vandmængder er i mange år blevet opsamlet og udnyttet i bjergværksindustrien. De kunstige søer i området leverer energi og drikkevand til bl.a. Bremen og Hannover.

En stor del af Harzen er udnævnt til nationalpark. Formålet er at styrke det rige plante- og dyreliv.

Harzer Schmalspurbahn, som er 60 km lang, er en charmerende mulighed for at komme rundt i den østlige del af Harzen. Den kører mellem Wernigerode og Nordhausen med en afstikker på Brocken.

MINOLTA DIGITAL CAMERA      KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Wernigerode:

Byen, hvor vi boede og deltog i løbs- og vandreaktiviteter. Det er også én af de store byer i Harzen – grundlagt i 900 tallet – nu med 35.000 indbyggere – også kaldet Harzens spraglede by på grund af de farverigt udsmykkede bindingsværkshuse med de røde og grå skifertage. På torvet ligger rådhuset, der er bygget 1539 til 1544, og det er prydet med figurer fra de 4 hovederhverv i Harzen – en kohyrde, en urtesamler, en skovrider og en skovarbejder.

Bag rådhuset ligger Haus Gadenstedt fra det 15. århundrede. Den tidligere mølledam blev bygget i det 17. århundrede, men vandet underminerede grundmurene, således at bindingsværket her og der sank. Huset kaldes derfor også for Wernigerodes skæve hus.

På  torvets springvand æres bl.a. oberst Gustav Petri, der i 1945 ville overgive byen og dermed redde den fra en sidste nytteløs kamp. Som straf blev han dømt ved en standret og henrettet.

Omkring gågaden Breite Strasse ligger en række restaurerede bindingsværkshuse, hvoraf  ét af de kendteste er nr. 72 Krummelsches Haus, der er skåret ud i fyr og imprægneret med bivoks. Det meste af huset er fra 1674, men en del af det nederste er fra 1874.

På Breite Strasse nr. 95 ligger Krellsche Schmiede, som var smedie fra 1678 til 1971 og nu er museum.

I Kochstrasse står byens mindste hus, bygget i det 18. århundrede med kun 10 kvadratmeter boligareal. Huset er 4,2 meter højt, 2,95 meter bredt og har en 1,7 meter høj dør. Der har i sin tid boet 9 mennesker! Det eneste værelse i huset er 8 kvadratmeter stort. Huset er i dag museum, og man kan besigtige køkken og tagkammer.

Slottet i Wernigerode, højt hævet over byen, hedder Agnesberg og er i dets nuværende udseende bygget af grev Otto, Bismarcks stedfortræder,  i 1860 til 1884.  På stedet har tidligere ligget både en middelalderborg og et barokt slot.  Der er i dag museum, og det bliver brugt til koncerter og andre kulturelle arrangementer. Et lille tog kører fra byen og op til slottet.

Brocken/Bloksbjerg:

Bloksbjerg er 1142 m højt og Harzens højeste punkt. Det er også Harzens største turistmagnet med 30.000 besøgende hver dag. Selve toppen er ikke særlig køn med TV-tårn, vejrstation og gamle militære lytteposter. Men udsigten fra Bloksbjerg i klart vejr er overvældende. Der findes også en botanisk have på toppen. Den letteste vej hertil er med smalsporbane eller hestevogn, men der er også adskillige vandrestier hertil.  Den tyske deling mellem øst og vest gik lige midt igennem Harzen, og Bloksbjerg lå i den østlige del. Der var bygget en 2,7 km lang og 3,6 meter høj mur om toppen. I mange år var det kun militær og meterologer, der havde adgang hertil, med mindre man havde en særlig tilladelse.  Sådan er det jo heldigvis ikke mere, og  her i bussen, er der jo nogen løbere, der skal runde toppen på marathonturen – måske møder de også ”muren”, men det er nok en helt anden slags mur.

Og så er Bloksbjerg jo meget forbundet med hekse. Heksene mødes på et sydligere højdepunkt, kaldet heksedansepladsen på Valpurgisnatten – natten til den 1. maj. De danser og holder møde med djævelen for at fortælle ham, hvad de har udrettet i årets løb. Har de udrettet noget godt, ryger de lige på hovedet i Bode-floden. Har de derimod opført sig som rigtige hekse, kan de flyve videre til Bloksbjerg og feste.  Måske er det derfor så mange lokale og turister stadig valfarter til Bloksbjerg på denne forårsnat – de regner vel med at møde ligesindede. Måske møder maratonløberne også nogen, så se jer godt for!

En svævebane fører fra Thale til Heksedansepladsen. Thale er et af de mest sagnomspundne steder i Harzen, og byens dramatiske natur med den imponerende bjergslugt tiltrækker masser af turister.

Blankenburg:

Ca. 18.000 indbyggere. Den gamle bydel i Blankenburg er seværdig med den totalt fredede Altstadt. Rådhuset på Markt er en smuk renæssancebygning grundlagt i 1233 og ombygget i 1584. På trappetårnet ses bl.a. indmurede kanonkugler fra 30 års krigen. Markedspladsen skråner så voldsomt, at den kun vanskeligt kan bruges til festplads, men høsten fejres dog på pladsen i begyndelsen af oktober. En hvid plet i brolægningen minder om bombardementet i april 1945, da en bombe havnede få meter fra rådhuset.

Bag rådhuset ses den restaurerede Bartholomäus-Kirche, og herfra fører flere stier op mod slottet. Fra slottet er der en fin udsigt bl.a. over rester af bymuren, der flere steder er bygget ind i husene.

Nede i byen findes et mindre slot omgivet af en barokpark, der fra 2. verdenskrig til midten af 70érne var opdelt i kolonihaver. I et havehus ved slottet er der hjemstavnsmuseum.

Ved Blankenburg ses en del af Teufelsmauer, der er en fantastisk klippeformation i sandsten, der strækker sig fra Blankenburg til Ballenstedt. Der er mange flotte klipper og højdepunkter. Ved Blankenburg kan man nyde udsigten fra Grossvater og Grossmutter – disse er dog ikke Teufelsmauers højeste punkter, men nogle af de interessante og kendte. Sagnet siger, at hekse og djævle mødtes på Teufelsmauer. I dag er det vandrere og klatrere, der bruger de mange vandrestier og klatremuligheder i området.

MINOLTA DIGITAL CAMERA

Harzen 2004

Her besøgte vi også det bjerg- og skovrige terræn i Harzens skønne natur. Vi boede i den flotte kurby Bad Harzburg.

Om fredagen startede vi bussen op og kørte en tur rundt i Harzen. Vi besøgte nogle spændende steder i området, bl.a. Harzen´s største og smukkeste by, Goslar, den gamle kejserby. Vi var også forbi Oker Stausee med den store dæmning.

Om lørdagen deltog vi i det 27. HARZEN-GEBIRGSLAUF. Med start og mål i Wernigerode. Et godt og veltilrettelagt arrangement med udfordring for løbe-benene!