Luebeck

Lübeck

Lübeck har 215.000 indbyggere. Den har fem store kirker, flere museer, hundredevis af forretninger og spisesteder.

Allerede omkring år 1000 opstod der en handelsplads, hvor Lübeck nu ligger. Den blev ødelagt og brændt flere gange, men i 1159 grundlagde Henrik Løve en ny by. Lübecks status som en af Europas vigtigste handelsbyer, gav den tilnavnet ”hanseforbundets dronning”.

Lübeck er i virkeligheden en ø, som med store borganlæg og mure var beskyttet mod røvere og pirater. Under Lübecks ledelse voksede Hanseforbundet sig stort og stærkt, og byens storhedstid var fra 1250 til 1350. Her byggede man stort set alle de markante bygninger der ses i dag. Under verdenskrigen faldt der Palmesøndag 1942 en bomberegn over de gamle kvarterer; så efter krigen forestod et enormt genopbygningsarbejde.

 Vi besøgte Holstentor med indskriften CONCORDIA DOMI FORIS PAX:  ”Enhed hjemme, fred ude”.

64_800x600              28_800x600
Puppenbrücke med alle skulpturerne.

Salzspeicher  de gamle pakhuse for bl.a. salt.

Rathausmarkt med det – både ude og inde – rigt udstyrede rådhus.

 Marienkirche, som stadig er under renovering efter bombeangreb under krigen. Her ses det astronomiske ur, og i  Sydtårnet ligger de nedstyrtede klokker stadig som krigsmindesmærke.

Petrikirche  hvor man kan tage elevatoren op i tårnet og nyde den flotte udsigt over hele byen.

Lübeck domkirke er den ældste bygning i byen og er grundlagt af Henrik Löwe.

 St. Aegiedien  er den mindste af fem store kirker,  og Skt. Jacobi  er søfolkenes kirke.

Buddenbrookhuset   danner baggrund for Thomas Mann’s berømte roman om en velhavende købmandsfamilies forfald (delvis selvbiografi).

St Annen Museum  – Et gammelt nonnekloster med en imponerende samling af religiøse kunstværker.

Heiligen Geist Hospital  fungerede fra omkring 1280 frem til 1970’erne som alderdomshjem/hospital for fattige og syge og er i dag museum.

Café Niederegger Når I bliver træt i benene, er Niederegger stedet, hvor I kan nyde og købe lækre marcipanting.

Og dagen efter genså vi en del af det på vores løbe/gå ture. Ruten gennem byen var flot, men da vi kom ud af byen var det en lidt kedelig frem- og tilbage rute. Alt omkring løbsarrangementet fungerede perfekt.