Braunschweig

Braunschweig

Braunschweig har 250.000 indbyggere og ligger ved floden Oker i delstaten Niedersachsen. Den er formentlig grundlagt omkring år 800, men er også benævnt Löwenstadt, da det var hertug Henrik Löwe, der stadfæstede byen omkring år 1100 og lod domkirken bygge. Byen blev én af Hanseforbundets hovedbyer.

Under 2. Verdenskrig blev Braunschweig udsat for voldsomme bombardementer. Der er derfor opført en række boligkvarterer efter krigen; og mange af de historiske bygninger er genopbygget efter gamle tegninger. Braunschweig har dog bevaret sine fem centre, der vidner om, at byen oprindelig var fem byer med hver sin bymur. De gamle bydele omkranses af to grene af floden Oker.

31_399x600

Der var mange ting at se på i den historiske by. Ved Burgplatz fandt vi Braunschweiger Löven,  Burg Dankverode (bygget som Henrik Löwes residens), den 9 meter høj søjle, kaldet ”2000 Jahre Christentum” og domkirken – Dom der Blasii – med Henrik Löve og hustrus gravmæler.

Platz der deutschen Einheit lå det nye rådhus og på Schlossplatz Residensslottet kronet af den store rytterstatue Quadriga.

Ackerhof fandt vi et noget mere moderne byggeri – Happy Rizzi House med mange sjove detaljer.

På vores gå rundtur fandt vi flere flotte kirker og gamle brønde, og på Altstadtsmarkt så vi, det flotte gamle rådhus og Gewandhaus. Og så var der et spændende marked med alskens varer.

Videre til Alte Waage med det gamle veje- og varehus og endelig til St. Andreaskirche, hvor nogen tog de 389 trin op i tårnet og nød udsigten over byen!

Og dagen efter genså vi så en del af det på vores løbe/gå aktiviteter. Arrangementet var fint tilrettelagt både teknisk og med god forplejning. Og så var det nok nogle af de flotteste ruter, vi nogensinde har løbet!